Skip to content

Virksomheder

Udover vores dybt transformerende workshops og individuelle sessioner, laver vi også skræddersyede forløb til virksomheder.

Autenticitet er, når der er overensstemmelse med det, du siger, tænker og gør. Når der ikke er overensstemmelse, bliver  alle du er i kontakt med i løbet af dagen, utrygge – nogle gange ubevidst. Heste er helt unikke til at spejle den du er, det du føler, og det du reelt kommunikerer med hele dig, så du får blik på dine blinde pletter.

Heste giver derfor mulighed for accelereret læring inden for teambuilding og udvikling af relationer i organisationen.  I interaktionen med heste, bliver det muligt at identificere og ændre begrænsende adfærdsmønstre, der forhindrer os i at udvikle tillidsfulde relationer med samarbejdspartnere, kunder og kolleger.

Hvorfor heste?

Heste er kloge mentorer i dette unikke arbejde. Som byttedyr bliver deres flugtinstinkt øjeblikkelige spejle og ikke-dømmende feedback for mennesker. Heste sanser og reagerer på et menneskes intentioner, følelser og tanker, der ubevidst kommunikeres gennem kropssprog. Ved at observere en hests reaktion på det en person beder hesten om, vil man lære at kommunikere mere effektivt, se frygten i øjnene, håndtere følelser og vise større overensstemmelse i handlinger.

Ved at lære, hvordan man skaber en forbindelse til heste og dirigere et 500 kg tungt dyr, mens du står på jorden, får du et effektivt boost af din selvtillid. Sessioner med heste er meget interaktive og giver en her-og-nu læring og formidlingsevner, der kan være svære at tilegne sig i mere traditionel undervisning.

Heste dømmer ikke. Heste er bare. Og når vi tillader os at lære lige præcis det af dem, så får vi færre konflikter, større glæde ved samarbejde – og dermed bedre resultater.

Samspillet med heste giver os mennesker et klart billede af, hvad det er for signaler, vi udsender til vores omverden, og som ubevidst opfattes af dem vi omgiver os med.

Det, hestene helt særligt kan, er, at de reagerer på det vi rent faktisk er og ikke det, vi siger eller tror vi er. Derfor kan teambuilding med vores metode skabe dyb erkendelse – også i teams.

Hvad sker der, og hvordan virker det?

Alle hesterelaterede aktiviteter foregår fra jorden.

Gennem processer, der hjælper dig med til at forstå hestens natur, vil du lære at have øje for subtilt kropssprog, følelsesmæssige beskeder og klarhed i tanke, mens du arbejder med hesten. Vi ved, at denne integrative tilgang til læring giver de mest umiddelbare og blivende resultater til både individer og teams.

Er det ikke bare leg?

Vores arbejde går langt videre end leg og er dybt indlejret i intentionen om at coache andre til dybere selvindsigt og tage ny adfærd til sig. Vi tager arbejdet meget alvorligt, og hestene er de dygtigste lærere. Deltagere vil spænde videre ind i nye perspektiver og både lære og træne nye måder at interagere og opbygge tillid til andre.

Vi sikrer os, at deltagerne forstår dynamikkerne i deres interaktion med hestene, og hvordan de med det samme kan overføre deres læring i deres daglige virke.

Hvad nu hvis man er bange for heste?

Det er helt almindeligt at være lidt nervøs eller bange, når det handler om at arbejde med heste. Nogle har aldrig været sammen med heste før, og andre har måske haft en ubehagelig oplevelse. Vi coacher deltagere til at forstå visdommen i hele oplevelsen, og hvordan man står i sin personlige power, mens frygten eller bekymringen er til stede.

Det er ikke nødvendigt at vide noget om heste på forhånd. Det kan endda være en fordel ikke at vide noget, for så er der ikke noget gammelt, der først skal aflæres. Vi instruerer grundigt i sikkerhed inden hver øvelse – i respekt for både hest og menneske. Deltagere bliver aldrig tvunget til læring, de ikke ønsker.

Vi arbejder særligt med:

  • Autenticitet – f.eks. for et lederteam, salgsteam, HR-afdeling, uddannelsesafdeling
  • Kommunikation – betydningen af kropssproget og intentionen bag
  • Udvikling af samarbejde i et team eller en afdeling

Hvis I har andre ting, I arbejder med eller gerne vil have fokus på, så ser vi, hvordan det kan passe ind i samspillet med hestene.

Et eksempel på en opgave – I får:

  • 6 timers undervisning med max. 10 kursister
  • 2 undervisere med mange års erfaring med undervisning, udvikling, processer – og heste
  • 7 heste som de dygtigste hjælpelærere
  • vores fulde fokus på jeres udviklingsproces
  • lækker økologisk frokost

Jeres investering er:

  • en hel dag til dig selv og dit team/din afdeling
  • mod til at tænke nyt og villig til udvikling
  • klar til at modstå vind og vejr (arbejdet med hestene foregår udenfor)
  • kr. 24.997,-  (eks. moms)

Ofte er det en god ide at lave kurset over to dage, da erfaringen viser, at den første dag kan bære lidt præg af usikkerhed ved metoden og hestene.

Kontakt os for at høre nærmere.

Og har I selv adgang til heste, kommer vi også meget gerne til jer!